Nuværende klinik
Vi er 3 læger, der arbejder sammen i et kompagniskab, Ulla Thybo Johansen, Jette Dam-Hansen samt Allan Høg Poulsen. Dette betyder, at alle patienter er tilmeldt alle 3 læger. Man har dog mulighed for ved almindelige aftalte konsultationer at benytte den samme læge, hvilket vi også synes er en fordel. Ved akutte konsultationer kan vi desværre ikke altid tilbyde den faste læge.
I klinikken er der som regel ansat en yngre kollega i perioder på 6 måneder. Det er uddannede læger, der er på vej til specialisering.
Der er i enkelte måneder uddannelse af medicinstuderende, der følger en af lægerne.
Der er i klinikken ansat 2 sekretærer, 1 sygeplejerske og to praksisassistenter..
Klinikkens baggrund
Klinikken startede i sin tid i 1940, hvor Læge Lassen begyndte i Borggade, i 1980 blev hans datter Jette Schjødt optaget som kompagnon, og klinikken flyttede til aktuelle adresse i Skt. Olufsgade 1981. Margit Graversen overtog Lassens del af praksis i 1982 og i 1987 blev klinikken til en 3-mands praksis, da Frans Algren kom til. I 1995 blev Ulla Thybo Johansen aflastningskompagnon for Margit Graversen, der helt ophørte i 1999 og ligeledes i 1999 overtog Jette Dam-Hansen praksis fra Jette Schjødt. I januar 2018 blev Frans Algrens andel overtaget af Allan Høg Poulsen.
I 2001 fik klinikken en gennemgribende renovering og i 2006 fik vi en tilbygning, således at vi i dag råder over tidssvarende lokaler med et godt arbejdsmiljø.